Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT
FRI FRAGT FRA 399,- KR
Denne eksklusive, flerårige frøblanding er en farverig og varieret blomsterblanding, som kommer igen år efter år. De smukke, lave blomster tiltrækker en bred vifte af insekter - både sommerfugle, vilde bier, svirrefluer, honningbier og forskellige humlebier.
Her finder du flere Vilde blomsterblandinger
Frøblandingen med de flerårige blomster vil tilføre farve og liv til din have. Den lave blomsterblanding er gode for insekterne, da de producerer pollen og nektar, som er føde for insekterne. Du vil kunne nyde synet af summende bier og sommerfugle som flyver omkring de skønne, lave blomster, når du sår denne eksklusive, kulørte frøblanding.
I frøblandingen er der flere lave blomster, som tiltrækker bier og insekter. Nogle af de mest foretrukne blomster i denne flerårige frøblanding blandt insekterne er:
Alpe-guldslør, som tiltrækker bier og sommerfugle, da den får de smukkeste gule duftende blomster.
De farverige blomster på Blåpude er meget populær blandt bier og sommerfugle.
Klokkeblomsterne er utrolig populære blandt bierne, specielt er honningbier og sommerfugle vilde med de nektarrige blomster.
Lancetbladet skønhedsøje er meget populær blandt sommerfugle og bier, da de smukke gule blomster producere meget nektar.
I blomsterblandingen er der skovjordbær, som er fødekilde for både insekter og smådyr og fugle, da den byder på både nektar, pollen og bær.
De farverige blomster på Tjærenellike og på Purpurkongelys tiltrækker bier og sommerfugle.
Bakkenellike er en spiselig blomst - blomsterne smager af nellike.
På Skovjordbær kan du spise både jordbærerne og de unge blade. Bladene kan spise både rå og kogte. Du kan lave urtete af bladene.
Martsviol har spiselig blomster, som kan kandiseres eller bruges som pynt på salat eller skyr.
Vild timian er spiselig og kan bruges i madlavningen, f.eks. på kartofler bagt i ovnen.
Purløg er spiselige - både blomst og stængel kan spises. Blomsten kan pynte på en salat og stænglen på en omelet eller i en dressing.
I denne flerårige blomsterblanding er der tre blomster, som har været anvendt som lægeurter.
Vild timian har i mere end 2500 år været kendt som en plante med en antiseptiske virkning.
Purløg er en gammel, spiselig urt, som siges at have antibakterielle egenskaber, som har været anvendt til f.eks. luftvejsproblemer.
Martsviol har i mere end 500 år været en velkendt lægeurt, som har været anvendt til lindring af hoste, bronkitis og andre luftvejsproblemer.
Den vilde frøblanding indeholder følgende blomster:
Alpe-guldslør / Alyssum saxatile, Kalkkarse / Arabis alpina, Blåpude / Aubrieta hybrid, Karpaterklokke / Campanula carpatica, Nøgleklokke / Campanula glomerata dahurica, Liden klokke / Campanula rotundifolia, Sølv hønsetarm / Cerastium biebersteinii, Kæmpemargerit / Chrysanthemum maximum, Skønhedsøje / Coreopsis lanceolata, Bakkenellike / Dianthus deltoides, Dianthus allwoodii alpinus, Fjernellike /Dianthus plumarius, Strand-nellike / Dianthus superbus, Skovjordbær / Fragaria vesca, Kokadeblomst/ Gaillardia aristata, Soløje / Helianthemum mutabile, Sløjfeblomst / Iberis gibraltarica, Langakset pragtskær / Liatris spicata, Tjærenellike / Lychnis viscaria splendens, Alpe-forglemmigej / Myosotis alpestris, Lav sæbeurt / Saponaria ocymoides, Lammeøre / Stachys byzantina, Vild timian / Thymus serpyllum, Purpurkongelys / Verbascum phoeniceum, Bredbladet ærenspris / Veronica teucrium, Martsviol / Viola odorata og Purløg / Allium schoenoprasum.
Frøblandingen indeholder ingen græs, KUN smukke, lave blomster. Der kan forekomme mindre ændringer i frøblandingen.
Så tidspunkt: blomsterblandingen sås april-maj eller september-oktober direkte på voksestedet.
Blomstrings tidspunkt: Fra april til september
Trives: sol
Højde: ca. 10-40cm
Etårige, toårige og flerårige sommerblomst. Hav lidt tålmodighed, da flere af blomsterne bruger det første år på at danne bladmassen og først blomstrer andet år. Blomsterblandingen vil tilpasse sig voksestedet.
Jordbund: Almindelig veldrænet havejord. Blomsterne vil tilpasse sig jordbundsforholdene.
Vægt: 5 g frø i posen